sjove-spil.dk

Reglerne Til Rundbold

Billede: Canva.com
Udgivet d. 22.01.2020
Skrevet af: Redaktion

Rundbold er muligvis verdens sjoveste sport, spil og leg. Kald det hvad du vil. Det er ikke kun i frikvarteret, hvor man burde nyde dette boldspil. Er du i tvivl om reglerne? Læs dem her!

Det skal du bruge

Man skal ikke bruge mange remedier for at spille rundbold. Mangler du nogle af nedenstående, så husk, at man altid kan være kreativ.

Det største problem er ofte at finde nok spillere. Det bedste antal er omkring 6-7 på hvert hold samt en opgiver og eventuelt en dommer.

Udstyr

Du skal lave en bane med fire kegler, her kan der også bruges trøjer, sko eller hvad man ellers kan finde på. Størrelsen bestemmer man selv, og den laves som regel efter niveau og alder.

Derudover skal der være en kegle i midten af de to første kegler af banen, hvor der er en opgiver samt det ene hold, som skal slå bolden ud på banen. Opgiveren er ofte på det hold, som er ude i marken.

Regler

Man score point ved at slå bolden ud i marken og begynde at løbe rundt om banen. Når man når i mål(Rundt om banen), får man et point. Hvis de andre får bolden ind til opgiveren og siger NU imens en fra det slående hold er mellem keglerne, bliver vedkommende slået hjem.

Når der er tre, som er blevet slået hjem, skifter man hold. Det tæller altså et “liv”. Det samme sker, hvis en ude i marken griber bolden inden den rører jorden.

Derudover mister man et liv, hvis man skyder skævt for banen. Hvis der er nogle medspillere der løber på en skævert, så mister disse og “livet”. Hvis man skyder længere end de to bagerste kegler, må man gerne skyde skævt, men dette kan godt være et sats at gå efter.

Banen er ofte formet som en rektangel, så det er svært at lave denne manøvre, og derfor skal skyde langt for også at må skyde skævt. Derfor foreslår vi at man laver baneforholdene efter alder, niveau og alt efter, hvor godt et bat og bold man har.

Vi håber, at du kunne bruge ovenstående regler, som kommer fra nogle gamle garvede rundboldspillere.